Tjek, så er den også krydset af på min todo-liste. Kender du det? Jeg hader todo-lister… Eller nej, jeg elsker dem faktisk. Men jeg hader, at jeg elsker dem… For jeg kommer så nemt til at arbejde med ét mål for øje – at få sat et flueben mere på min todo-liste. Hvis bare jeg lige får den her opgave færdig, så er jeg glad… og den her… og den her. Opgaverne bliver mere irriterende, og jeg gider dem ikke rigtigt, for det eneste de rigtigt gør er, at stå i vejen for mit næste flueben. Så jeg skynder mig at blive færdig og krydse den af, så jeg kan komme igang med… nå ja, næste punkt på listen. Gab, hvor er det en kedelig måde at arbejde på.
Gang på gang fanger jeg mig selv i, at jeg bare skal have den opgave, jeg sidder med gjort færdig hurtigst muligt, istedet for at nyde øjeblikket, og være glad for det, jeg sidder og laver lige nu. Faktisk har jeg allerede fanget mig selv i det to gange, mens jeg har skrevet på dette indlæg! Det kommer så hurtigt over mig, hvis ikke jeg passer på. Og så stresser jeg, for jeg skal jo have krydset af på min liste hurtigst muligt.
Jeg øver mig på at blive bedre
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke gider arbejde på den måde mere. For jeg arbejder ikke rigtigt hurtigere, jeg arbejder bestemt ikke bedre/grundigere, og jeg bliver heller ikke rigtigt gladere af at arbejde på den måde. Derfor prøver jeg at nyde hver opgave jeg har i løbet af dagen, tage den med ro, ikke stresse og få det bedste ud af mig selv. Indrømmet, det er op ad bakke, men det er virkelig også motiverende.
Jo klart, nogle opgaver er sjovere end andre. Men helt ærligt, så har jeg ikke rigtigt nogle meget dårlige opgaver i løbet af en dag. Jeg skal ikke fortælle nogen, at de er uhelbredeligt syge, jeg skal ikke rydde op efter bilulykker, hvor folk er sårede eller døde og jeg skal ikke sige til folk, at de ikke kan få hjælp til det, de troede, de kunne få hjælp til. Tak til alle dem, der gør det, men godt det ikke er mig. De værste ting, jeg kommer ud for er, at ordne lidt bogføring, at regne på et tilbud til en kunde, at forklare tekniske ting, jeg har forklaret 100 gange før eller at finde ud af, hvorfor et eller andet teknisk ikke virker. Jeg har virkelig ikke de store problemer! Og de fleste andre opgaver, jeg har på en dag er faktisk ret spændende – ja, jeg har faktisk en ret spændende dagligdag. Men alligevel falder jeg i med begge fødder, og sidder og kæmper med at få opgaverne overstået. Og uanset om det er sjove, kedelige eller irriterende opgaver, så får jeg meget mere ud af, at nyde det jeg laver netop nu, være lidt mere grundig og ikke tænke på, at jeg skal krydse endnu en opgave af på todo-listen.
Så jeg slutter dette indlæg af uden at sætte et eneste kryds nogen steder.