Jeg kom til at tænke på en ting for nylig: Jeg ved egentligt utroligt lidt om Kina. Ikke fordi jeg på nogen måde burde have særlige forudsætninger for at vide en masse om Kina. Bare som de fleste almindelige danskere sikkert heller ikke gør det.
Det kommer af, at vi i HoniDoo har brugt en del kræfter den sidste tid på at undersøge muligheder på det kinesiske marked. Vi har arbejdet sammen med nogle forskellige institutioner som Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet, og efterhånden også haft lidt kontakt med kinesere, og jeg har lært afsindigt meget, på de få måneder, vi har arbejdet med det. Men mange af de ting, jeg har lært er nogle ganske basale ting, som jeg i forvejen ved omkring andre europæiske lande eller USA. Det er fx ting som: Hvordan agerer man over for mulige forretningsforbindelser, når man møder dem første gang, eller hvad er de mest udbredte sociale medier, og hvordan fungerer de.
Det er klart, at der er kulturmæssigt og kilometermæssigt noget længere til Kina, og der er også en sprogbarriere, men som helt almindelig verdensborger i fremtidens Danmark, har jeg så råd til at kende så lidt til Kina.
Vi skal være stærke på viden i Danmark
Vi har de sidste mange år fået tudet ørene fulde om, at vi skal være stærke på viden i Danmark, ikke produktion. Og det billede passer måske også meget godt hvis man kigger nogle få år tilbage i tiden. Men er det sandt om 5 eller 10 år? Det er meget komfortabelt – politisk set – at hive eksemplet frem når den ene danske virksomhed efter den anden flytter produktionen (eller hele virksomheden) til udlandet, men holder det overhovedet vand?
Kineserne (og en række andre lande, som vi tidligere har betragtet som laverestående hvad angår udvikling og økonomi), uddanner en hel del flere kloge hoveder end vi gør i Danmark, og hvis du tror, at de ikke er så kompetente som dem vi uddanner her til lands, så tror jeg, du tager fejl! Så hvis mængden af viden pr hoved er cirka lige så stor som i Danmark, men der er ca 300 gange så mange hoveder, hvorfor tror vi så, at vi kan konkurrere på viden? Specielt når lønnen samtidig er 300 gange så høj i Danmark (OK, måske ikke 300, men overdrivelse fremmer forståelsen…).
Jeg tror, at et bedre bud er, at vi i Danmark, og sikkert også andre europæiske lande, snarere skal overveje hvordan vi kan positionere os i forhold til at levere til Kina. Det kan så være viden eller produktion eller hvad nu, men jeg tror vi skal regne med, at det ikke nødvendigvis er os, der kommer til at tage teten på det område.
Så jeg er begyndt at forberede mig på at vide mere om Kina, er du?